lørdag den 9. august 2014

Back on track!

Det er evigheder siden jeg fik skrevet her inde og grunden til det... er... Ja, det ved jeg egentlig ikke. Jeg fik syet en del under foråret, men kom aldrig så langt som til at dele det her inde. Jeg vil se, om ikke jeg få samlet lidt op på de projekter jeg har få afsluttet. Jeg har faktisk syet mest til mig selv, men døjer stadig med at få mit eget tøj brugt.

    
Færdig forårs-/efterårs-jakke
Mit overkursus-projekt blev færdigt lige til tiden, jeg brugte også alle seks kursus-gange på den jakke! Det bliver noget spildtid på sådant et kursus da vi jo er mange der skal dele om hjælp fra én lærer, så det bliver tit og ofte noget ventetid, hvor man ikke kan komme videre før man han fået hjælp. Men jeg havde aldrig løst opgaven på egen hånd!

Rent teknisk er jeg tilfreds med jakken og følger egentlig godt, at jeg kan være bekendt med at bruge den, men jeg synes, den er blevet lidt for stor!! Ifølge min lærer sidder den lige som den skal, men jeg tror, jeg ville føle mig mere tilpas i den hvis den sad lidt mere til omkring livet... Og jeg synes, ærmerne poser. Det er jo smag og behag. Lige nu er der plads til at bruge en tyk trøje indenunder, og det kan jo godt være, jeg bliver glad for det når det bliver lidt koldere til efteråret. Hvis ikke, må jeg se, om ikke jeg kan tage mig sammen og sy ind den. Det bliver dog noget af et projekt, da den er godt 'pakket ind' i for.
Mit første glatte for

Jakken er meget varm og utrolig let og behagelig at have på, så jeg vil håbe (!) jeg kommer til at bruge den. Den har kostet mig mange timer og mange gange har jeg sprættet op og syet om før jeg blev tilfreds med resultatet.

1 kommentar:

  1. Dejligt at du har gang i bloggen igen - velkommen tilbage :-) Jeg kender udmærket det der med, at jeg faktisk får syet noget - men jeg får ikke lavet indlæg herom trods de bedste intentioner...

    Jakken er blevet SÅ fin :-) Forstår godt at det har taget mange timer!!! Håber du kommer til at bruge den. KH L

    SvarSlet